Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Søg penge fra fonde

At finde netop den fond du skal søge, kan godt være lidt af en jungle. Du skal måske igennem lange beskrivelser, og hvor skal du overhovedet lede? 

Du kan starte med Legathåndbogen, hvor du kan søge efter dit konkrete formål og få en overskuelig oversigt over de fonde, du kan søge. Men der er også den mulighed at finde relevante fonde via en søgemaskine på internettet. Brug søgeord for de ting, du gerne vil søge til. Fx "støtte til xxx". Så kan du få nogle søgeresultater, der beskriver, at en bestemt fond har givet støtte til den ting, du også søger støtte til - det kan være avisartikler eller opslag fra foreninger. På den måde ved du, at den pågældende fond giver penge til det, du skal bruge og vil søge til.

Og hvad skal du så skrive i ansøgningen? 

Når du skal søge midler fra fonde, er det en god ide at søge til en aktivitet i stedet for at søge til ting. Det kan godt være, at du står og mangler penge til en bestemt fysisk ting for fx at kunne lave dit arrangement. Men i ansøgningen skal du hellere beskrive det formål, som tingen skal opfylde. Fondene vil nemlig hellere uddele midler til formål som udvikling eller forbedring af bestemte områder end til effekter og ting. Helt konkret betyder det, at hvis du gerne vil søge om penge til fx et telt til arrangementer, så skal du skrive i ansøgningen, hvilken værdi det giver deltagerne, at du har et telt til dette arrangement.

I videoen herunder fortæller Peter Erkmann om at søge midler hos fonde.