Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

05 februar 2020 kl. 11:01
Per Sørensen fik Glostrup Kommunes lederprie 2020

Per Sørensen mellem kommunaldirektør Maj Buch og viceborgmester Flemming Ørhem 

 

Per blev indstillet til årets lederpris af IF32 Hovedforening. I indstillingen beskriver de en livslang indsats for motionsområdet, der går helt tilbage til 1950, hvor Per startede i IF32 som fodboldspiller. Gennem årene har Per varetaget både bestyrelsesposter og ledergerninger.

For seks år siden blev Per formand for IF32 Livslang Idræt, som han gik ind i med liv og sjæl. Han overtog en forening med ca. 50 medlemmer. Han har til i dag forøget tallet til 150 medlemmer. For 4 år siden startede Per senior fitness fodbold op.

”Jeg har stort set hele mit liv været i IF32, da min far var med til at stifte klubben, og jeg startede tidlig til fodbold. Jeg spiller stadig fodbold i IF32 Livslang Idræt”, siger Per og tilføjer: ”IF32 Livslang Idræt er en succeshistorie, ikke mindst fordi det er en, meget aktiv bestyrelse”.

Per er meget beæret over at modtage Glostrup Kommunes lederpris: ”Det er jo altid dejlig, at blive anerkendt, for sit frivillige arbejde”.

Per forlod arbejdsmarkedet i 2007. Så var der tid til næstformandsposten i IF32 Hovedforeningen, hvor han også blev bestyrer og daglig leder af IF32 klubhus. Per varetager stadig begge poster med stort engagement.